Konstruktiv dialog mellem Indre Mission og tilknyttede valg- og frimenigheder

Repræsentanter fra Indre Missions ledelse mødtes med udvalgte personer fra tilknyttede valg- og frimenigheder for at styrke relationen.

Det var anden gang, at Indre Mission mødtes med valg og frimenigheder tilknyttet bevægelsen. Fællesmødet understregede, at man vil hinanden.

I marts mødtes repræsentanter for Indre Missions ledelse for anden gang med de valg- og frimenigheder, der er tilknyttet bevægelsen. Herfra kom der personer fra menighedernes menighedsråd sammen med en repræsentant fra de lokale IM-bestyrelser, hvor menighederne har lejet sig ind i det lokale missionshus.

»Det var rigtig godt at mødes. Vi havde en positiv og konstruktiv dialog,« siger Hans-Ole Bækgaard, der er formand for Indre Mission.

Vigtigt at lytte til hinanden

Han peger på vigtigheden af, at parterne lytter til hinandens praktiske og åndelige udfordringer, og at de bruger tid på at tale om de muligheder, der er rundt omkring.

»Mødet er med til at styrke vores relation, at vi vil hinanden, og vi har fokus på, hvordan samarbejdet fortsat kan udvikles,« forklarer formanden.

Han pointerer, at IM-tilknyttede menigheder ikke skal opleve, at de er på tålt ophold i IM.

»Når vi i hovedbestyrelsen har givet mulighed for tilknytning, så mener vi det. Men det ændrer ikke ved, at IM er en folkekirkelig bevægelse,« forklarer formanden.

»Det er godt, når man i menighederne bærer med på tanken om, at der er brug for Indre Mission. Samtidig med at de har fokus på, at de ser sig som en del af bevægelsen.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Stor spørgelyst om økonomi på formands- og kasserermøde
112 formænd og kasserere fik vigtig information og ny inspiration. 
Fra hiphop til country på Danmarks største kristne musikfestival
Programmet for årets Å-festival spænder over flere musikgenrer og forsøger at ramme, så der er noget for enhver smag. …
Indre Missions vicegeneral takker af
Det blev til i alt 34 års ansættelse i Indre Mission for Peter Nord Hansen, som nu har valgt at gå på pension.

Annoncer